Skip directly to content

FAQ

faqq
container
row
col-md-12 col-sm-12 col-xs-12
Smerter
  • Hvad er smerter?Open or Close

    Vores krop indeholder et stort antal nerver, som sender signaler til hjernen og gør os i stand til at se, lugte og mærke ting – og føle smerte. Hvis du fx rører ved en varm gryde, sender nerverne i din hånd et signal til hjernen om, at du skal flytte hånden. Her er smerte en god ting – en advarsel.

    Den form for smerte kaldes akut. Den kan blive ved et stykke tid, men forsvinder igen, når såret er helet og varer som regel under en måned. Og den kan som regel behandles godt med smertestillende medicin.

    Hvis smerten bliver ved længe efter, at en skaden er helet, kaldes den kronisk. Kroniske smerter kan også være opstået uden at have en direkte forbindelse til en skade.

  • Hvad er neuropatiske smerter / nervesmerter?Open or Close

    Nervesmerte eller neuropatisk smerte er en form for kronisk smerte, som skyldes, at de nerver, der registrerer smerte, bliver beskadiget eller holder op med at fungere normalt. De kan også skyldes skader på den del af nervesystemet, der sørger for at transportere smertesignalerne fra fx en finger til rygmarven eller hjernen.

    Fordi nerven eller nerverne er overstimuleret, bliver de ved med at sende signaler om smerte til hjernen – også selv om der ikke er en direkte grund til det. Og fordi smertetilstanden er kronisk, er der som regel også behov for en kronisk behandling.

  • Er nervesmerter altid ens?Open or Close

    Neuropatiske smerter kan have meget forskellige styrker og udtryk. De kan komme og gå, tage gradvist til over flere år og blive kroniske, meget voldsomme og hæmmende for et normalt liv. Smerterne kan føles i et bestemt område eller flere steder i kroppen. 

  • Hvorfor opstår nervesmerter / neuropatiske smerter?Open or Close

    Neuropatiske smerter kan skyldes mange forskellige ting. Og de kan også opstå, uden at der kan findes en bestemt grund.

    De kan fx skyldes at nerverne er blevet beskadiget ved en ulykke, operation eller andre lidelser som diabetes (sukkersyge), cancer og forskellige ryglidelser.

    Derudover kan neuropatiske smerter skyldes forhold som vitaminmangel, giftstoffer, for stort alkoholforbrug, nyresygdomme, infektioner, knoglebrud m.m.

  • Er neuropatiske smerter en sjælden sygdom?Open or Close

    Man regner med, at 800.000 danskere lider af kroniske smerter. Og hele 10% af den voksne befolkning har neuropatiske smerter. Så det er langt fra en sjælden sygdom.

  • Kan nervesmerter helbredes?Open or Close

    Nervesmerter er en kronisk tilstand, som ofte ikke kan helbredes. Behandlingen med Lyrica kan hjælpe dig til at få styr på dine smerter og holde dem nede på et niveau, som gør det muligt at leve en normal tilværelse.

  • Hvorfor virker smertestillende medicin som regel ikke på neuropatiske smerter?Open or Close

    Neuropatiske smerter skyldes ikke en fysisk skade – et sår eller en betændelse – men en skade i nervesystemet. Derfor behandles disse smerter med medicin målrettet nervesystemet som f.eks. Lyrica.

     

Leveregler
  • Må du motionere og dyrke fitness?Open or Close

    Det er helt naturligt, at du er mindre aktiv, når du har smerter. Men hvis du ikke bevæger dig nok, går det ud over din muskelstyrke og udholdenhed, og det kan betyde, at dine smerter bliver ved, selv om du ellers gør alt for at undgå at fremprovokere dem.

    Det er derfor godt for både dit almindelige velvære og for din smerteoplevelse at prøve at være så fysik aktiv som muligt. Jo stærkere dine muskler bliver, jo mindre kan smerterne blive.

    Det er naturligvis vigtigt at starte stille og roligt, så du ikke overbelaster din krop eller får tilbageslag. Sæt nogle mål for dig selv i starten, som du ved du kan holde og hold dig til aktiviteter, du har lyst til.

    Hvis du vil begynde at motionere, findes der mange enkle og lette former – bl.a.:
    • tag trappen i stedet for elevatoren
    • gå længere strækninger end du plejer
    • parker bilen længere fra dit bestemmelsessted, end du plejer
    • stræk, bøj og bevæg dig rundt så meget som muligt - også derhjemme

  • Hvad må du spise?Open or Close

    Du bør altid tale med din læge, om der er madvarer, du skal holde dig fra. Men bortset fra det, skal du blot holde dig til sund og varieret kost. Det kan have en positiv virkning på smerter, fordi den giver modstandskraft og energi. Tænk også på vægten, da lavere vægt vil lette presset på led og muskler og på den måde være med til at lindre smerterne. 

  • Hvad med søvn?Open or Close

    Mange oplever søvnproblemer og træthed i forbindelse med kroniske smerter. Det kan være svært at falde i søvn, du kan vågne mange gange i løbet af natten og tidligt om morgenen, og til gengæld få lyst til at sove i løbet af dagen.

    God nattesøvn er vigtig for alle. Men specielt når du lider af kroniske smerter, for det har vist sig, at god søvn er med til at begrænse smerterne. 

  • Hvad kan du ellers gøre for at få bedre styr på dine smerter?Open or Close

    Du kan få bedre mulighed for at håndtere din smerte ved at supplere medicinen med andre former for behandling – fx:
    • fysioterapi
    • massage
    • vandmotion og gang
    • diverse afspændingsmetoder

  • Hvad kan påvirke din tolerance over for smerter?Open or Close

    Det er godt at forstå, hvad der kan have indflydelse på smerteoplevelsen. Din tolerance for smerter kan bl.a. påvirkes af:
    • nedtrykthed, depression
    • muskelspænding
    • vejret
    • kost
    • søvn
    • sociale aktiviteter
    • bekymringer over økonomien
    • kedsomhed
    • negative tanker
    • nervesystemet
    • stress

     

Lyrica

Om Lyrica

  • Hvordan virker Lyrica? Open or Close

    Det aktive stof i Lyrica kapsler hedder pregabalin. Stoffet virker i hjernen og det øvrige centralnervesystem og ligner et naturligt stof, der spiller en rolle i transporten af signaler mellem nervecellerne i vores krop. Lyrica dæmper overaktive nerveceller og påvirker, hvordan nervecellerne sender og modtager signaler fra hinanden. På den måde kan Lyrica nedsætte visse symptomer på unormale tilstande i nervesystemet.

    Lyrica virker måske ikke med det samme, når du begynder behandlingen. Det kan tage et par uger, mens du gradvist får større doser efter en plan, som din læge lægger.

  • Hvilke doser findes Lyrica i? Open or Close

    Lyrica fås i kapsler med 25, 75, 150, 225 og 300 mg.

  • Hvordan skal du opbevare Lyrica?Open or Close

    Opbevar Lyrica-pakningen et køligt sted, hvor temperaturen er under 25o og lad kapslerne blive i pakningen, indtil du skal tage dem.

    Lyrica skal opbevares skjult og uden for rækkevidde for børn. Brug ikke Lyrica efter den udløbsdato, der står på emballagen og blister-pakningen.

  • Hvad gør du med kapsler, der er blevet for gamle eller ikke skal bruges?Open or Close

    Medicin, der ikke skal bruges, bør altid afleveres på et apotek. 

  • Hvorfor bruges Lyrica også mod epilepsi og depression?Open or Close

    Lyrica virker på unormale tilstande i nervesystemet, som udover nervesmerter også kan vise sig som epilepsi, angst, m.m.

  • Hvor kan du få mere at vide om Lyrica?Open or Close

    Du bør altid læse den information, der findes i pakningen med den medicin, du tager. Hvis du gerne vil have mere information om din sygdom og brugen af Lyrica, kan du spørge din læge eller på apoteket.

    Du kan også se mere om smerter på minsmerte.dk og du kan downloade app’en Lyrica+ på Google Play eller App Store, hvor du både finder oplysninger og en dagbog, som kan hjælpe dig til at få bedre styr på dine smerter. 

Hvordan skal du bruge Lyrica?

  • Hvor meget Lyrica skal du tage dagligt?Open or Close

    Normalt ligger den daglige dosis af Lyrica mellem 150 og 600 mg. Din læge vil beslutte, hvilken dosis der passer bedst til dig. Du vil i starten typisk skulle starte med lavere doser, som gradvist sættes op til din fulde dosis i løbet af ca. 14 dage.

    Det er vigtigt, at du ikke tager andre doser af Lyrica uden at tale med din læge først.

  • Hvordan skal du tage Lyrica? Open or Close

    Du skal sluge Lyrica kapslerne samtidig med, at du drikker et glas vand. Du kan tage Lyrica med eller uden mad.

  • Hvor tit skal du tage Lyrica?Open or Close

    Du skal tage Lyrica hver dag, og det er vigtigt for virkningen af Lyrica, at du tager doserne på de samme tidspunkter hver dag.

    Du får at vide af din læge, om du har behov for at tage Lyrica to eller tre gange om dagen. Hvis du skal tage to daglige doser, tager du Lyrica morgen og aften. Hvis du har brug for tre daglige doser, tager du en om morgenen, en om eftermiddagen og en om aftenen.

    OBS! Det er vigtigt at blive ved med at tage Lyrica, som din læge har anbefalet det, og ikke stoppe med behandlingen uden at tale med din læge først.

  • Hvad skal du gøre, hvis du glemmer at tage Lyrica?Open or Close

    Hvis du skulle glemme at tage en dosis, kan du tage den inden for et par timer efter det sædvanlige tidspunkt. Men hvis det bliver for tæt på der, hvor du plejer at tage den næste dosis, så tager du bare denne. Du skal aldrig tage en dobbelt dosis Lyrica, for at indhente en dosis, du har glemt at tage.

    Det er derfor også vigtigt at sørge for, at du har nok medicin op til weekender, ferier, rejser m.m.

  • Hvad skal du gøre, hvis du kommer til at tage mere Lyrica, end du skal?Open or Close

    Ring straks til din læge eller til 1813 og få vejledning, hvis du har taget en større dosis af Lyrica, end du plejer – eller hvis du tror en anden har gjort det. Også selv om der ikke er tegn på ubehag.
    Symptomer på en overdosering af Lyrica kan være humørsvingninger, træthedsfølelse, forvirring, nedtrykthed, ophidselse eller rastløshed. 

  • Kan du tage anden medicin samtidig med Lyrica?Open or Close

    Der er som regel ikke problemer med at tage andre lægemidler samtidig med Lyrica. Det har dog vist sig, at hvis Lyrica tages samtidig med det smertestillende middel oxycodon og/eller det beroligende middel lorazepam kan det forstærke bivirkningerne ved disse midler – bl.a. sløvhed.

    Når du er i behandling med Lyrica, bør du altid tale med din læge eller apoteket, før du begynder at tage en andre slags medicin – det gælder også håndkøbsmidler.

  • Hvad skal du være opmærksom på, når du bruger Lyrica?Open or Close

    Brugen af Lyrica frarådes, hvis du tidligere har oplevet overfølsomhed for det aktive stof pregabalin eller en af de andre ingredienser i kapslerne.

    Når du bliver ældre, bliver du mere følsom over for lægemidler og du kan derfor blive lidt mere udsat for at opleve eventuelle bivirkninger.

    Hvis du har problemer med nyrerne, kan din læge ordinere en lavere dosis.

    Har du haft problemer med hjerte eller kredsløb, bør du tale med din læge om dette, før du tager Lyrica.

Lyrica og bivirkninger

  • Kan Lyrica give bivirkninger?Open or Close

    Al medicin kan have bivirkninger. Men det er ikke nødvendigvis alle, der oplever det. Hvis du får bivirkninger ved brug af Lyrica, vil de ofte komme i begyndelsen af behandlingen eller i forbindelse med at dosis sættes op. Bivirkningerne er som regel milde til moderate, og de mest almindelige er svimmelhed, træthed og hovedpine.

    Nogle kan også opleve hukommelsesproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, eufori, forvirring, desorientering, irritabilitet, bevidsthedsforstyrrelser, søvnløshed, balanceforstyrrelser, koordinationsforstyrrelser, gangforstyrrelser, følelse af beruselse, skælven, muskelkramper, taleproblemer, følelsesløshed, sløret syn, dobbeltsyn, diarre, oppustethed, opkastning, kvalme, forstoppelse, mundtørhed, ødemer (væskeansamlinger i væv), øget appetit, vægtøgning, nedsat sexlyst, erektil dysfunktion, betændelse i næse og svælg, smerter i de større led. 

     

    På indlægssedlen i Lyrica emballagen er der nævnt flere bivirkninger, men de er mere sjældne.

    Du kan også læse indlægssedlen her 

    Hvis du oplever bivirkning ved Lyrica, så fortæl det til din læge eller på apoteket. 

  • Hvad skal du gøre hvis du oplever bivirkninger?Open or Close

    Hvis bivirkningerne er meget tydelige, kan du tale med din læge, om du evt. skal have en mindre dosis. Tal altid med din læge om eventuelle bivirkninger - og afslut ikke behandlingen uden at have aftalt det med din læge.

Anden vigtig viden om Lyrica

  • Hvem bør du fortælle om din Lyrica behandling?Open or Close

    Det kan være en god ide at fortælle familie og kolleger om dine smerter og behandlingen med Lyrica.

    Det er vigtigt at du fortæller læger, hospital, tandlæge osv., at du får Lyrica, hvis du skal starte en behandling med anden medicin eller skal opereres.

  • Må du køre bil, når du får Lyrica?Open or Close

    Brugen af Lyrica kan føre til svimmelhed og træthed. Derfor må du ikke køre bil eller andre køretøjer, betjene maskiner eller udføre lignende aktiviteter, før du føler dig tryg ved, at Lyrica ikke påvirker dine evner til dette.

  • Må du drikke alkohol, når du får Lyrica?Open or Close

    Lyrica kan forstærke virkningen af alkohol, fordi det påvirker centralnervesystemet lige som alkohol. Derfor anbefales det, at du ikke drikker alkohol, når du er i behandling med Lyrica.

  • Giver Lyrica abstinens eller afhængighed?Open or Close

    Der har været tilfælde, hvor Lyrica har været forbundet med afhængighed og misbrug. Den præcise årsag til misbruget kendes dog ikke. Lyrica påvirker ikke de samme dele af centralnervesystemet, som andre lægemidler eller stoffer, der skaber afhængighed. Fortæl din læge, hvis du før har misbrugt rusmidler, så I sammen kan være opmærksomme på det.

  • Hvad sker der, hvis du holder op med at tage Lyrica?Open or Close

    Hvis du stopper med Lyrica, kan du opleve visse abstinenssymptomer. Følgende abstinenssymptomer er set: Søvnløshed, hovedpine, kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression, smerter, kramper, øget svedtendens samt svimmelhed. Disse symptomer er ikke ualmindelige i forbindelse med ophør af brugen af lægemidler, der påvirker centralenervesystemet. Derfor anbefales det, at behandlingen afsluttes trinvist, over mindst en uge. Men stop aldrig med at tage Lyrica uden først at tale med din læge.

  • Må du bruge p-piller, når du får Lyrica?Open or Close

    P-pillers beskyttelse mod graviditet påvirkes ikke af Lyrica. Omvendt påvirker p-piller heller ikke virkningen af Lyrica.

  • Må du tage Lyrica, hvis du er gravid?Open or Close

    Som det gælder for mange andre lægemidler, må du ikke tage Lyrica, hvis du er gravid, med mindre din læge siger ok for det. 

  • Må du amme, når du får Lyrica?Open or Close

    Man ved ikke, om Lyrica optages i modermælk. Tal med din læge, om hvad du skal gøre, hvis du er i behandling med Lyrica og planlægger at amme dit barn.